søndag den 30. august 2015

Fødselsdag i Tanzania



Af Sofie: 

For første gang nogensinde har jeg holdt fødselsdag i udlandet, på et andet kontinent og med mennesker jeg har kendt under en uge. Det har været mærkeligt og lidt sørgeligt, men også noget helt specielt dejligt!


Søde Lena overraskede mig med fødselsdagssang og en gave i form af en buket arikanske blomster. Morgenmaden blev serveret på ”terrassen” i 25 graders varme. Emma havde bagt boller, som ikke havde hævet, men trods alt nybagte boller, og selvfølgelig med Nutella på. Jeg åbnede gaven og kortet fra mine forældre, hvilket resulterede i de første tårer på denne tur.



Efter at have gjort lidt rent i køkkenet, bagte Emma en fødselsdagskage og vi gjorde klar til at drage ned til Anna Marie Wemmelund, som bor godt 2 km herfra. Hjemme hos Anna Marie lavede vi det helt perfekte danske fødselsdagsbord med chokoladekage, kanelsnegle og kaffe. Anna Marie havde inviteret Arne, som er en dansk revisor og ansat i Danmission. Der blev sunget fødselsdagssang for mig, og vi hyggede til om aftenen. Anna Marie gav mig en meget flot kurv, som jeg er meget glad for.









Jeg er meget taknemlig for, at det blev sådan en dejlig dag, og jeg vil huske den meget langt fremover. Emma skal have den største tak for det er hende, der fejrede mig allermest!!


I dag var vi for første gang i kirke, hvilket var en utrolig oplevelse. Gudstjenesten indeholdt rytmisk kor, meget aktiv menighed, kvindelig evangelist, Den Barmhjertige Samaritaner, offergang og meget andet. Kirken vil vi fortælle mere om senere. 


Tutaunana,  Sofie 

fredag den 28. august 2015

Karibu


Her efter 6 dage har vi tid og internet til at lave det første indlæg fra Tanzania. Vi befinder nu i Mushemba huset i Bushimbe, som er en bydel i Bukoba. Vi er omgivet er søde og imødekommende mennesker, og ordet ”karibu”, som betyder velkommen, bliver smidt i hovedet på os flere gange dagligt. De sidste fem dage har været fyldt med glæde og spænding, men også nogle frustrationer og situationer, som er helt uvante for os. Man kan ikke forberede sig godt nok på det her kulturmøde.

Rejsen herned var lang og hård, men vi hyggede os med film i flyet og en masse søvn. De tre andre Uganda-volontører er utrolig søde, og vi svinger meget godt med dem, hvilket gør det hele nemmere. I Entebbe lufthavn blev vi mødt af en smilene Ponsioano og hans kone Rogers samt deres sødeste datter Dorkas på havlandet år. Vi sov en nat på hans farm ”Kamuzinda farm” i Masaka i Uganda. Her blev vi for første gang introduceret til afrikansk mad, hvilket var en god oplevelse. Vi fik en rundvisning på farmen, som er meget anderledes end et dansk landbrug.




Afrikansk svar på en grissesti - Grisene var meget store og der var mange smågrise
Kaffeplante som Ponsinoano dyrkede på sin mark 
De kaffeplanter, der blivet dyrket på marken, bliver planet under bananpalmerne 

På grænsen mellem Uganda og Tanzania mødte Lena os. Hun er vores primære kontaktperson hernede og School coordinater for Mushemba Foundation. Desuden er hun den mest hjælpsomme, omsorgsfulde og skønne person, som vi på ingen måde kan undvære. Dejlige Mama Samson!

Da vi ankom blev der lavet en velkomstmiddag, hvor vi mødte Biskop Mushemba og hans kone, Headteachter Johnson, en anden lærer og Anna Marie Wemmelund, som har været missionær i Tanzania og er en god ven af Mushemba familien.


Fra vores hus er udsigten skøn, man kan skimte Victoriasøen igennem træerne  

Vi bor på organisationens kontor, hvor vi har eget værelse, men deler køkken, bad, toilet og stue med de 4 ansatte her. Vi laver selv mad, hvilket lige nu er en udfordring. Vores kost består mest af brød med nutella og annanas. I dag har vi dog overgået os selv og lavet pasta med tomatsovs. Mmm…




Vores spisestue
Stuen
Køkkenet
Køkkenet set fra den anden side
Vores værelse
Værelset fra den anden side
De sidste dage er vi blevet introduceret for byen, markedet og skolen. Dette vil vi fortælle mere om, når vi har været her lidt længere. Ved at vi har fået så mange indtryk på så kort tid gør at vi er en smule trætte, men vi begynder så småt at vende os til dejlige Tanzania.

Emma og Sofie 



søndag den 23. august 2015

Så er vi i luften

Så er dagen kommet! Langt om længe. Søndag har været en meget begivenhedsrig dag, fordi vi både har haft udsendelsesgudstjeneste og flyver til Uganda samme dag. Lige nu sidder vi i lufthavnen og tænker tilbage på alle de gode ord og smil, som vi har fået med på vejen.

Vi startede dagen med at spise fælles frokost sammen med begge vores familier. Vi fik snakket det sidste igennem og nød hinandens selskab for sidste gang i 4 månender. Vi har været så heldige, at vores udsendelse lå oveni Aulum FDF's friluftsgudstjeneste, hvilket er lige i vores ånd. En masse mennesker, både familie og venner, var med til at gøre det, ligesom vi ønskede det. Gudstjenesten havde fokus på, at vi alle udgør en del af det kristne fællesskab, og at vi hver og én er små brikker i et større puslespil. Vi takker alle, der mødte op og er glade for, at der er så mange, der tænker på os, imens vi er væk.

Som volontører udgør vi en brik i det store puslespil
Sorgnepræst Maj Brit 
Gudstjenesten forgik i Aulum lystanglæg
Nu er vi på vej (eller i luften), og det begynder at blive virkelighed. Om ca. 15 timer er vi i Uganda,
hvor vi overnatter til tirsdag, hvorefter turen går vidre til Tanzania.

Tutaunana!

Emma & Sofie

torsdag den 13. august 2015

Start, klar, parat!


Startskudet for vores rejse er her i Danmark. Siden mandag har vi været på forberedelseskursus med Afrika In Touch (AIT) på Diakonhøjskolen i Aarhus. Her har vi sammen med 6 andre volontører, som skal til Uganda, Cameroun og Indien, haft forskellige oplæg. Vi er blevet forberedt på de forskellige udfordringer, der kan være ved at være volontør i et  helt fremmed land med en anden kultur. Nogle overskifter for modulerne er kulturmøde, ulandsproblematikker, afrikansk kirke, frivillighed, konfliktløsning, bæredygtigt volontørarbejde, samarbejde og undervisning i afrikansk kontekst.

Oplæggene har været meget interresante og lærerige. Vi er hovedsagligt blevet undervist af de ansatte i AIT, som alle har en lang baggrund i missions- og volontørarbejde. Tirsdag mødte vi Stine og Lene, som lige har været volontører på Trinity School. De introducerede os for livet på skolen, og viste os en masse billeder. Det var spændende at høre om de mennesker, som vi kommer til at være sammen med dernede. 

Hele AIT's voluntørhold for efteråret 2015.
Mandag aften havde vi besøg af tidligere voluntører, der lavede Afrikrea med os.

Vi er trætte og glade efter et fantastisk kursus, hvor vi har mødt en masse søde mennesker. Om 10 dage rejser vi fra Kastrup mod Qatar og derefter til Uganda. Vi skal følges med 3 volontører til Uganda (Maria, Kristina og Jonahtan), hvor de skal bo på en farm. Herfra tager vi videre til Tanzania. Uganda-folkene bor kun 3 timers kørsel fra os, så dem får vi en del at gøre med, og kan dele oplevelser og erfaringer. 

Nu mangler vi kun at pakke, sige farvel og holde udsendelsesgidstjeneste i Aulum. Vi glæder helt hysterisk, og vi står allerede med det ene ben i Tanzania :-) Tutaunana!