fredag den 28. august 2015

Karibu


Her efter 6 dage har vi tid og internet til at lave det første indlæg fra Tanzania. Vi befinder nu i Mushemba huset i Bushimbe, som er en bydel i Bukoba. Vi er omgivet er søde og imødekommende mennesker, og ordet ”karibu”, som betyder velkommen, bliver smidt i hovedet på os flere gange dagligt. De sidste fem dage har været fyldt med glæde og spænding, men også nogle frustrationer og situationer, som er helt uvante for os. Man kan ikke forberede sig godt nok på det her kulturmøde.

Rejsen herned var lang og hård, men vi hyggede os med film i flyet og en masse søvn. De tre andre Uganda-volontører er utrolig søde, og vi svinger meget godt med dem, hvilket gør det hele nemmere. I Entebbe lufthavn blev vi mødt af en smilene Ponsioano og hans kone Rogers samt deres sødeste datter Dorkas på havlandet år. Vi sov en nat på hans farm ”Kamuzinda farm” i Masaka i Uganda. Her blev vi for første gang introduceret til afrikansk mad, hvilket var en god oplevelse. Vi fik en rundvisning på farmen, som er meget anderledes end et dansk landbrug.




Afrikansk svar på en grissesti - Grisene var meget store og der var mange smågrise
Kaffeplante som Ponsinoano dyrkede på sin mark 
De kaffeplanter, der blivet dyrket på marken, bliver planet under bananpalmerne 

På grænsen mellem Uganda og Tanzania mødte Lena os. Hun er vores primære kontaktperson hernede og School coordinater for Mushemba Foundation. Desuden er hun den mest hjælpsomme, omsorgsfulde og skønne person, som vi på ingen måde kan undvære. Dejlige Mama Samson!

Da vi ankom blev der lavet en velkomstmiddag, hvor vi mødte Biskop Mushemba og hans kone, Headteachter Johnson, en anden lærer og Anna Marie Wemmelund, som har været missionær i Tanzania og er en god ven af Mushemba familien.


Fra vores hus er udsigten skøn, man kan skimte Victoriasøen igennem træerne  

Vi bor på organisationens kontor, hvor vi har eget værelse, men deler køkken, bad, toilet og stue med de 4 ansatte her. Vi laver selv mad, hvilket lige nu er en udfordring. Vores kost består mest af brød med nutella og annanas. I dag har vi dog overgået os selv og lavet pasta med tomatsovs. Mmm…




Vores spisestue
Stuen
Køkkenet
Køkkenet set fra den anden side
Vores værelse
Værelset fra den anden side
De sidste dage er vi blevet introduceret for byen, markedet og skolen. Dette vil vi fortælle mere om, når vi har været her lidt længere. Ved at vi har fået så mange indtryk på så kort tid gør at vi er en smule trætte, men vi begynder så småt at vende os til dejlige Tanzania.

Emma og Sofie 



1 kommentar:

  1. Hvor lyder det bare super fedt😊tillykke med fødselsdagen i går Sofie. Knus fra os alle fem

    SvarSlet