Hvad søren er en dalla dalla??

En dalla dalla er en overfyldt minibus. Der er nok plads til 10, men der kan sagtens være næsten dobbelt så mange. Du lærer at sidde i den samme stilling i op til 3 timer tæt op af fremmede ildelugtende afrikanere. Man lærer med tiden at være ligeglad med det hele. Det er dog svært at abstrahere fra gadesælgere, der stikker friturestegte senenne (græshopper) op i dit ansigt. Og så er der også lige det med, at bussen kører ikke før den er fuldt op, og det kan nogle gange (ofte) godt tage noget tid…

Med denne indledning vil vi gerne fortælle at vi har rejst en del på de sidste. Primært med dalla dalla. I forrige weekend var vi i Karagwe, som et område ved siden af Bukoba. Der besøgte vi Ida og Frederikke, der besøgte os for noget tid siden. Faktisk er pigerne lige taget hjem til Danmark, så vi fik sagt godt farvel til dem. De var volontører på Karagwe secondary school, som er en boardingschool. Et af hovedformålene med rejsen var at møde Anne, som har startet en primary school KATEMPRIS, og derudover se de steder Sofies bedsteforældre boede, da de var i Tanzania for over 20 år siden.

Sofie i sine bedsteforældres gamle hus

KATEMPRIS er en meget ny skolen som primært for støtte fra Danmark. Den fokuserer på middel/overklassen i stedet for de fattigste. Det er vigtigt at få uddannet de riges børn lige så vel som de fattiges. Ved at give børnene et kreativt sind, sympati og innovation, kan de i fremtiden være til stor hjælp for Tanzania.

På KATEMPRIS er der også plads til pigen her med downs syndrom

Anne hjalp os med at finde nogle af de steder, som Sofies bedsteforældre har været. Vi besøgte deres gamle hus, og mødte deres forhenværende huspige Jessica, der stadig bor i området. Det var en stor oplevelse, og sjovt at gå lidt tilbage i tiden. Emma synes, at det var ligesom at være med i sporløs…

I sidste weekend skulle vi forny vores visum, hvilket vi gjorde i Rwanda. Vi valgte at tage en kort ferie i Kigali, hvor vi fik shoppet, spist på café/restaurant og oplevet lidt historie. Vi besøgte Cenocide Memorial for borgerkrigen, og det var meget lærerigt. Det var dejligt at holde lidt ferie og være turist midt i al volontørarbejdet.

Nu har vi kun to uger tilbage i Tanzania inden vi drager til Uganda, og derefter hjemad mod kulde og jul. Vi glæder os til at se vores familie og venner, og fortælle om vores oplevelser hernede. ddte forældre har været. Vi besæ af de steder, som Sofies bedsteforældre har været. Vi besæVed at give børnene et kreativt sind,

Ticket to heaven

Som man kan læse fra tidligere blogindlæg, var vi september på besøg i Uganda, hos de andre volontør fra AIT. Der oplevede vi Maria, Kristina og Jonathans hverdag, og fik vores egen sat i perspektiv. Besøget motiverede os til at starte i koret, få et fast skema og sætte pris på et varmt bad. Nu var det så været vores tur til at vise dem vores hverdag i Bukoba. Siden i fredags har vi haft besøg af volontørerne fra Uganda Kristina, Maria og Linda. Det var dejligt at se Maria og Kristina igen, og møde Linda, som lige er kommet til Afrika.

Fredag aften havde vi inviteret Lone på aftensmad, og senere på aftenen hentede vi pigerne ved bussen. Vi havde glædet os rigtig meget til at vise pigerne Bukoba, så lørdag formiddag tog vi ned i byen og viste dem lidt rundt. Senere på dagen, var vi alle inviteret til fødselsdag hos de svenske piger Anna, Marlin og fødselaren Felicia. Det var et supriseparty med lækker mad og fødselsdagskage. Det var dejligt at sidde til bords med 12 unge fra Skandinavien, og selvom mange ikke kendte hinanden, så gør det ikke noget, når man ”er i samme båd”.

Søndag tog vi pigerne med i kirke, hvor de hørte koret og deltog i søndagsskolen. Kristina og Linda skal til at starte et projekt med engelskundervisning og lidt forkyndelse. De blev meget inspireret af Grace, der både har søndagsskolen og Good News Club.  Børneklubben bliver afholdt søndag eftermiddag under et stort træ ved kirken med omkring 20 børn fra området.

I søndags var temaet ”Ticket to Heaven”. Grace havde lavet 6 plancher, der stavede ordet ”Heaven” og på bagsiden var der billeder af fx De 10 bud, en kirke, dåb, kirkebøsse osv. Hun forklarede børnene at disse ting er meget gode, men de giver ikke en billet til himlen. Intet menneske kan holde De 10 bud eller være fejlfrie. Det sidste billede viste et stort kors og Jesu grav. Hun forklarede dem, at Jesus er den, der har givet os en ”Ticket to heaven”, og at de skal vi være taknemmelige for. Grace’s børneklub er et fantastisk koncept, der sætter Biblen og kristendommen ned i børnehøjde, og det er ikke en selvfølge i Afrika.

Sammen med pigerne besøgte vi også Anna Marie, og tog med hende til den internationale gudstjeneste. Om mandag viste vi dem skolen, hvor de fulgte med os til de timer, som vi underviser i. Skolen er meget anderledes end Christ The King, som de arbejder på, og det var fedt at kunne vise dem i velfungerende skole. Efter skole tog vi igen ned i byen, hvor tiden blev brugt på markedet, cafebesøg og den meget berømte bookshop (souvenirbutikken). Sidst på eftermiddagen tog vi dem med til kor, hvor der også var besøg af nogle svenskere. Vi nød en sidste aften sammen inden pigerne tog bussen mod Zanzibar tidligt tirsdag morgen.

På torsdag tager vi en dalla dalla (minibus med aaalt for mange mennesker) til Karagwe, hvor vi skal besøge Ida og Frederikke, der var her hos os for 3 uger siden. Vi skal se der, hvor Sofies bedsteforældre boede og arbejdede, da de var missionærer i Tanzania for 25 år siden. Vi glæder os meget til at være gæster et sted, og se noget andet end Bukoba.

Gæster og valgkaos

Forrige weekend midt i alt rapportskrivningen fik vi besøg af to volontører fra Danmark, der er på en secondary school i Karagwe. Vi havde aldrig mødt pigerne Frederikke og Ida, men når man befinder sig på den anden side af kloden, så betyder det ikke så meget, om man kender hinanden. Vi har været så heldige at have mange gæster i løbet af vores ophold, og der vil endda komme endnu flere. Det er dejligt at dele sine oplevelser med andre, grine og få nye venner. Hernede siger man også at ”en gæst er en velsignelse!”

Lørdag havde vi en dejlig dag, hvor vi fejrede Mette’s 30 års fødselsdag. Vi tog morgenmaden med hen til hendes lille hus, og hyggede hele dagen med souvenirshopping, god frokost og film om aftenen. Vi gjorde vores bedste for at gøre dagen god for Mette, og vi tror nok det lykkedes.

Uheldigvis faldt deres besøg sammen med valget hernede. Søndag d. 25 oktober skulle tanzanierne stemme om præsidentposten og deres lokale regeringsrepræsentant.. Hernede er valg lidt noget andet end en ”fejring af demokratiet”. Allerede weekenden inden havde vi oplevet tåregas i byen, og vi fik af vide, at vi skulle holde os væk fra Bukoba by. Vi tilbragte dagen i huset med film, god mad og hygge på ”terrassen”. (og lyden af kanonslag fra byen…)

Lidt om valget:

Tanzania er en ung republik, der blev oprettet i 1964. Til at starte med var der étpartisystem, men det blev ændret til flerpartisystem i løbet af den sidste del af 1900 tallet. Det førende parti har altid være CCM (Chama Cha Mapinduzi: Revolutionens parti) De har haft regeringen siden republikken blev oprettet, og de har derfor haft rigtig meget magt. Den første præsident Julius Nyerere er meget respekteret og elsket af alle. Han opfattes som landets stamfader. I dag findes der flere partier, men mange er meget små og har ingen indflydelse. Oppositionspartiet er Chadema (Swahili: Forandring), og det har vokset sig stort. Det er svært at sige, hvad partierne står for, da folk ofte bare nedgør modparten. Dog ved vi, at Julius Nyerere var meget inspireret af socialismen, men hvor meget betydning det har i dag, ved vi ikke.

Valget i år har været meget spændende, fordi Chadema har fået så meget opbakning, at de måske kunne vælte CCM. Det har skabt konflikter på begge side. CCM er stædigt, og vil ikke gå af, mens Chadema tror CCM benytter sig af valgsvind. Her i Bukoba vandt Chadema, og vi kan mærke, at mange er glade for det. Da resultatet kom ud nægtede CCM-kandidaten at skrive under på sit nederlag, hvilket selvfølgelig kostede meget opstand. Nationalt vandt CCM, og mange mener, at de er det bedste parti til at lede regeringen.  

Vi prøver at holde os ude af diskussioner, og vi forholder os neutrale. Dog synes vi det er spændende at møde en stat, der fungerer helt anderledes end Danmark. Vi er interesserede, men passer på!

Frederikke og Ida tog hjem tirsdag, efter at have fyldt taskerne med souvenirs og maverne med god mad. Allerede om aftenen dukkede Josephat Mushemba op. Han og hans kone Lea er stifterne af Mushemba Foundation, og de bor i Danmark i Tønder. Josephat tager et par gange om året til Tanzania for at tilse organisationen, og vi var heldige at møde ham. Han tager hjem i dag (Fredag), og vi glæder os allerede til at møde ham og hans familie i Danmark. Han har fortalt os meget om organisationen, ham selv og snakket med os om de udfordringer vi har haft hernede.

I går ankom Lone fra Afrika In Touch, der skal tilse HIV/AIDS projektet hernede. Det er et projekt mellem AIT, MF og DANIDA. Forhåbentlig kan vi komme med på en kigger, og snuse lidt til det arbejde. I aften får vi besøg af volontørerne fra Uganda (Maria, Kristina og Linda), som skal være her indtil tirsdag i næste uge. Vi glæder os helt vildt til at vise dem ”vores” hverdag, og høre om deres oplevelser.