En dalla dalla er en overfyldt minibus. Der er nok plads til
10, men der kan sagtens være næsten dobbelt så mange. Du lærer at sidde i den
samme stilling i op til 3 timer tæt op af fremmede ildelugtende afrikanere. Man
lærer med tiden at være ligeglad med det hele. Det er dog svært at abstrahere
fra gadesælgere, der stikker friturestegte senenne (græshopper) op i dit
ansigt. Og så er der også lige det med, at bussen kører ikke før den er fuldt
op, og det kan nogle gange (ofte) godt tage noget tid…
Med denne indledning vil vi gerne fortælle at vi har rejst
en del på de sidste. Primært med dalla dalla. I forrige weekend var vi i
Karagwe, som et område ved siden af Bukoba. Der besøgte vi Ida og Frederikke,
der besøgte os for noget tid siden. Faktisk er pigerne lige taget hjem til
Danmark, så vi fik sagt godt farvel til dem. De var volontører på Karagwe
secondary school, som er en boardingschool. Et af hovedformålene med rejsen var
at møde Anne, som har startet en primary school KATEMPRIS, og derudover se de
steder Sofies bedsteforældre boede, da de var i Tanzania for over 20 år siden.
 |
| Sofie i sine bedsteforældres gamle hus |
KATEMPRIS er en meget ny skolen som primært for støtte fra
Danmark. Den fokuserer på middel/overklassen i stedet for de fattigste. Det er
vigtigt at få uddannet de riges børn lige så vel som de fattiges. Ved at give
børnene et kreativt sind, sympati og innovation, kan de i fremtiden være til
stor hjælp for Tanzania.
 |
| På KATEMPRIS er der også plads til pigen her med downs syndrom |
Anne hjalp os med at finde nogle af de steder, som Sofies
bedsteforældre har været. Vi besøgte deres gamle hus, og mødte deres
forhenværende huspige Jessica, der stadig bor i området. Det var en stor
oplevelse, og sjovt at gå lidt tilbage i tiden. Emma synes, at det var ligesom
at være med i sporløs…
I sidste weekend skulle vi forny vores visum, hvilket vi
gjorde i Rwanda. Vi valgte at tage en kort ferie i Kigali, hvor vi fik shoppet,
spist på café/restaurant og oplevet lidt historie. Vi besøgte Cenocide Memorial
for borgerkrigen, og det var meget lærerigt. Det var dejligt at holde lidt
ferie og være turist midt i al volontørarbejdet.
Nu har vi kun to uger tilbage i Tanzania inden vi drager til
Uganda, og derefter hjemad mod kulde og jul. Vi glæder os til at se vores
familie og venner, og fortælle om vores oplevelser hernede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar