Toto - Børn

Vores primære opgave hernede omhandler jo børn. På skolen møder vi glade og frimodige børn, der går i skole. Nogle af dem kommer fra meget fattige hjem, mens andre tilhører ”middelklassen”. Derfor er det spændende at møde andre børn og unge, som har det helt anderledes end MTS-børnene. (MTS=Mushemba Trinity School)

Mandag i sidste uge besøgte Miriam og Sofie sammen med Anitha (Emma var syg) Kagemu secondary school. Skolen ligger i nærheden af kontoret, og er en government school. Vi troede derfor at vi skulle ud til en skole, som var meget fattig, men derimod var skolen utrolig velfungerende og havde gode faciliteter. Skolen har ca. 800 elever på 4 årgange. Der er ca. 5 spor pr. årgang  med ca. 35 unge. Vi blev vist rundt af en meget humoristisk lærer, der jokede med os og klasserne. Eleverne tog godt imod os med smil, grin og desuden dansede de breakdance, rappede og sang for os. De var spændende at møde nogle unge mennesker i stedet for de små børn på MTS. De var frimodige, generte, teenageagtige og forhåbningsfulde. Vi interviewede en dreng og en pige, som begge drømte om at blive læge. Den ene ville gerne være praktiserende, mens den anden ville forske. De havde så meget håb, og tro på at det ville ske.

Problemet hernede er bare, at det er regeringen, som bestemmer, hvad den enkelte unge skal uddannes til. De kan priotere uddannelser, men i sidste ende bestemmer de ikke selv. Det virker meget uretfærdigt. Lige inden vi tog af sted oplevede vi en lærer smække en hel klasse i måsen, når de trådte ud af klassen. Eleverne hvinede højt, og det så ud til at gøre naller. Vores guide sagde til os: ”Don’t cry! It is normal, and they are allowed to do it.” Det skøre ved situationen var, at vi jo på forhånd godt viste, at de slår børnene, men det vi blev mest forargede over var vores sjove guide-lærers holdning til det.

Tirsdag, dagen efter, besøgte vi Ntoma børnehjem og husholdningsskole. Børnehjemmet var en meget følelsesladet oplevelse. Hjemmet er for helt små babyer i alderen 0 til 2 år. Selve institutionen er meget god og kvinderne tager sig godt af børnene, men der er noget helt forkert over en lille baby UDEN en mor. Alle børnene er forældreløse, og nogle af dem er fundet i buske rundt omkring i Bukoba og omegn. Andre har mentalt handicappede forældre, eller ”bare” en mor, der døde ved fødslen. Børnene har det fysisk godt, men når man ved, hvordan små børn bør opføre sig i forhold til at søge kontakt, lege, græde, grine osv, så kan man tydeligt se, hvilken skade forældreløshed gør.

Der var masser af vasketøj

F.eks. mødte jeg (Sofie) en lille dreng, der var meget bange for mig til at starte med. Efter et stykke tid søgte han min opmærksomhed og klamrende sig til mig, som om han aldrig ville give slip. Jeg havde det utrolig svært ved dette, da jeg jo var helt fremmed for ham, og ikke burde være ”den trygge”. Faresignalerne klingrede i mit hoved, og besøget slugte en god rum energi. 

Den lille dreng -  billedet illustrer meget godt, hvor klamrende han var. Hvad tænker I? Bedøm selv...

På den lyse side, så er det jo fantastisk at ELCT har startet børnehjemmet, og at der er mulighed for at tage sig af forældreløse. Nogle børn bliver adopteret væk, og andre kommer tilbage til noget andet familie. MEN, mon ikke det kan mærkes på et barn, at det har tilbragt de første to af år sit liv på et børnehjem, uden en mor?

Efter baby-besøget smuttede vi hen på en slags erhvervskskole, der uddanner skræddere, tjenere, shopkeepers, landmænd mm. Skolen er startet med meget støtte fra Danmark. Anna Marie har bl.a. været en stor del af den. Vi deltog i undervisningen og fik en kort rundvisning. Vi prøvede at være elever i faget ”Life Skills” om ”self-identification”. Meget spændende! De unge er utrolig seje, selvom de ikke er de stærkeste til engelsk. Men man forstår vigtigheden af at uddanne dygtige landmænd og butiksejere.

Miriam, manden som viste rundt og Anitha

Det var lidt om toto og unge i Tanzania. Vi kommer nok til at fortælle meget mere om dem, men disse besøg viser virkelig mange sider af børn og unges liv langt væk fra folkeskole, plejefamilier, frit uddannelsesvalg, børnepsykologer og gode ungdomsuddannelser.