En update fra hverdagen

Så har vi endelig fået net til computeren igen! – Vi er ikke just fan af internettet her nede, men det går. Nu har vi i en uge været på skolen, og oplevet dagligdagen for en normal tanzanier. Det er svært at fortælle om alle vores oplevelser og tanker på kun ét indlæg, men vi vil prøve at give et billede af vores nye hverdag.

Hverdag er nemlig hvad vi er kommet ned til. Vi spiser morgenmad, tager med bussen kl. 07.30 og er i skole fra kl. 08.00 til 16.00 (de danske skolebørn skal ikke brokke sig), hvorefter vi igen tager bussen hjem. Dette lyder som en normal dansk skoledag, men indholdet er så meget anderledes. For det første er bussen propfyldt med elever, lærere og maddamer. Man sidder fire på et tomandssæde med en 8 årig på skødet. Dette er altså ikke tilfældet i regionalbusserne i Vestjylland.

 Skolen er et forunderligt sted. Den er utrolig velfungerende, og alle er meget imødekommende. Klasserne går fra nursery 1 (Børnehave) til primerary 3. Eleverne er fordelt i det klasser, som passer til deres faglige niveau. Dette betyder, at eks. Maria på 12 år, går i klasse med sin søster på 9 år, og at en 9 årig dreng går i nursery 1. Undervisningen består meget i gentagelser, og det forventes, at eleverne hilser deres lærere i kor, hver gang de træder ind i en klasse.

Vi prøver stadig at finde vores funktion på skolen. Vi skal selv komme med idéer, og tilbyde vores hjælp. Vi håber at vi snart for støbt et skema sammen og sat nogle projekter i gang. Selvfølgelig i samarbejde med lærere og elever.

I nursery 1 leger de med lego hver dag, hvilket er et kæmpe hit

Udover skolen går ugen med at sove ud efter en lang dag, købe ind, lave mad, bevæge os ned i byen, irritere os over internettet samt møde nye mennesker. 

Så sent som i går (fredag) mødte vi en ny ven. Vi var blevet inviteret på aftensmad hos Anna Marie, og hun havde inviteret en pige fra Danmark, der er i praktik på ELCT kontoret her i Bukoba. Vi fik karbonader, kartoffelmos og persillesovs. Vi var i himlen! Vi kom hurtigt i snak med Mette, som tager en kandidat i development og international relations på Aalborg Universitet. Hun har før rejst i Vestafrika, så er lidt kendt med de afrikanske normer. Hun bor i den anden ende af byen, så hun overnattede hos os i Mushemba-huset og tog med os ned i byen lørdag. Det er dejligt at snakke med en anden ung, og dele erfaringer og oplevelser.

Vi lever ikke længere kun af brød og nutella

Vores nye ven Mette 

Tutaunana!

Emma og Sofie